1906, 4. juli
Jeg bliver ved med at huske, hvordan jeg som lille dreng hørte pastor Conwell tale på scenen for første gang. Hans karisma og ambition skinnede klart igennem på den regnfulde sommerdag. Jeg kan stadig høre hans stemme klart og tydeligt:
“Bliv rig, unge mand, for penge er magt, og magten bør ligge hos gode mennesker. Jeg siger, du har ingen ret til at være fattig.”
Årets program mangler den energi og ærlighed, som jeg oplevede dengang. Jo ældre jeg bliver, jo mere tror jeg på det. Jeg er magtesløs, fordi jeg er fattig. Denne branche, med sin glimmer og lave løn, er en kamp, men jeg ved, at hvis jeg arbejder hårdt nok, vil jeg blive den rige unge mand, pastor Conwell ville have os til at være. Jeg skal bare være tålmodig. Og klog.
1909, 7. november
Heldet er på min side! Jeg er ellevild over at skulle rejse over de vandende til Europa med cirkusset til en to ugers kulturudvekslingsfestival i København. Danskerne har generøst finansieret vores rejseomkostninger. Det er den perfekte lejlighed til at præsentere “Cradled by the Swinging Spheres”. Mine andre numre har allerede vakt opsigt i hele Amerika, men jeg tøver stadig. At opføre dette nummer her kan føre til en offentlig skandale. Jeg skal være forsigtig. Teknikken er stadig ikke populær hos kirken, selvom det mest er de radikale, der opponerer. Er det risikoen værd at prøve i Europa? Måske er jeg mere sikker der...
1910, 25. januar
Pengene har været små de sidste måneder, selvom jeg får optrædener, betaler de ikke godt. Jeg overvejer at tage et arbejde på en fabrik, men det ville føles som et nederlag. Jeg er begyndt at spise grød en gang om dagen, og det hjælper mig med at betale huslejen. Men jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive ved med det. Der er lang tid til vores rejse, og jeg kan ikke miste mit image nu. Jeg er en sultende kunstner, men snart bliver jeg en rig mand. Jeg kan mærke det. Anerkendelse i udlandet vil bringe mig de rigdomme, jeg fortjener.
1910, 31. januar
Jeg tror, beslutningen er taget, jeg tager jobbet. Det vil ikke forstyrre min kunst, så længe jeg er forsigtig. Jeg kan ikke blive for involveret. Mine venner fra cirkusset, nogle af dem er allerede fanget. De siger det ikke, men jeg kan se det i deres øjne. Og deres læber, de er altid så tørre. Jeg vil ikke ende som dem. Det er kun for et par måneder. Det vil ikke føre til noget. Håber jeg.
1910, 26. maj
Jeg tvivler. Jeg ved, det ikke er min skyld. Men jeg kan ikke lade være med at tænke. Tvivle. Virkelig tro, at det var min skyld. Pillerne. Det er pillerne. Jeg skal sove.
1910, 1. august
Tredje dag ombord på SS Accrington. Jeg har ikke følt søsyge, selvom vi ikke har været på havet længe. Man skulle tro, at skibets vuggen ville hjælpe mig med at sove, men det er ikke tilfældet. Jeg ligger vågen og spekulerer på, om han følte det på samme måde. Jeg ved, jeg prøvede bare noget nyt, og jeg advarede dem, men det er uheldigt, hvordan tingene endte. Vil han nogensinde tilgive mig? Intet nyt fra den del af byen, jeg undrer mig over, om jeg nogensinde vil kunne sige, at det hele var en tilfældighed... Stakkels pige...
1910, 2. august
Jeg kan mærke søsygen begynde. Bølgerne bliver mere og mere markante.
1910, 13. august
Fader vor, du som er i himlene, helliget blive dit navn; komme dit rige; ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
1910, 24. august
Kristi sjæl, helliggør mig. Kristi legeme, frels mig. Kristi blod, berus mig. Vand fra Kristi side, rens mig. Kristi lidelse, styrk mig. O gode Jesus, hør mig. Gem mig i dine sår, hold mig tæt ved dig. Beskyt mig mod den onde fjende, kald mig ved min død, og byd mig komme til dig for at prise dig med dine helgener i evighed. Amen.
1910, 27. august
Kære Herre, jeg ved ikke, hvad der vil ske med mig i dag — jeg ved kun, at intet sker, som du ikke har forudset og styret til mit eget bedste fra evighed. Jeg tilbeder dine hellige og uudgrundelige planer og underkaster mig dem med hele mit hjerte af kærlighed til dig, paven og Jomfru Maria. Amen.
1910, 7. september
Vi er nået i land. Vejret er køligt, men stadig lunt. Vi bliver kun et par dage, men jeg er for svag til at tage ud og se seværdighederne. Jeg har ikke forladt sengen, mit hoved snurrer stadig let. Sikke en skam.
1910, 20. september
Skibsrejsen til Danmark var behagelig sammenlignet med Atlanterhavets oprørte bølger.
1910, 31. september
Stor forestilling i morgen!